Miljøskaden har hun fået ind med fadermælken

Stofble Dagbog

DAG 1:

Fredag efter dagpleje får Minna en stofble på (en hybrid) så da hun skal i bad knappes indlæget ud og “skallen” lægges / hænges tilside (jeg mangler et sted at gøre af det våde indlæg (vasketøjspose, wetbag eller lignende) så det kommer ud i vasketøjsspanden med vaskeklude, håndklæder, bøvsebleer og lignende)
Efter badet får hun en natble på med et cover.

Næste morgen konstatere jeg at hun på nattøjet er tør (så langt så godt) åbner den yderste vandtætte blebuks og jeg mødes af en salmiak stank af den anden verden – føj for f*
Logistikken omkring det her stofble-halløj har jeg (stadig) ikke på plads så folder lige natbleen lidt sammen og lægger den ved siden af pusle hynden på pusle bordet imens jeg putter Minna i en ble (skallen fra igår med nyt indlæg), i noget tøj og så afsted med hende ned at lege. Nat bleen kommer ud på badeværelset i samme vasketøjskurv som indlægget igår og blebuksen hænges til luftning. – Med det resultat at da jeg nogle timer senere træder ud på badeværelset igen bliver mødt af en mur af kvalm salmiak-stank (jeg er gravid, så næsen er også ekstra sart :S )

Tanke: At gemme noget vådt væk i noget lukket i to dage – ensilere det så ikke :S

Jeg får syet en vaskepose i noget bævernylon jeg havde liggende, får den hængt op så der kom lidt mere styr på sagerne omkring de våde bleer.

Tænker at jeg (til at starte med) vil vaske bleerne hver aften (2 vaske – skallerne på 40 som hænges op og resten (indlæg og natbleer) på 60 som kommes i tørretumpleren (jeg tumpler også altid vores håndklæder – synes de bliver meget mere bløde end hvis de hænges til tørre))

 

DAG 2:

Jeg fik vasket, hængt op/tumplet det hele aftenen i forvejen, så “pakkede” alle bleerne om morgenen, så de var klar til resten af dagen. Jeg “pakkede” bleerne med de 2 indlæg de kom med plus et ekstra og øverst et stykke rispapir (det ekstra indlæg fordi børn der har været vant til engangsbleer væder mere fra huden fordi engangsbleerne bare suger og suger fugt ud af deres hud).

Det kommer til at køre ret godt hele dagen.. De brugte bleer (inkl papiret da det sagtens kan vaskes og genbruges et par gange) kommer i vasketøjsposen. De gange der er mere end tis i bleen, fjernes papiret hvor det ligger på, det kommes i skraldespanden (havde jeg haft puslebordet i nærheden af toilettet var det kommet deri) og bleen kommer i vasketøjsposen. Den ene gang var der kommet afføring ud i bleen, på indlæg og blebuks, så den blev lagt i blød i en balje varmt vand med lidt flydende vaskemiddel hvor den fik lov at ligge til jeg vaskede resten om aftenen (pletterne forsvandt uden jeg behøvede at gøre andet).

 

FRA DAG 3 OG FREM:

Bleerne blev vasket hængt op/tumplet aftenen i forvejen og var derfor klar til at blive pakket hvilket jeg gjorde på samme måde som dagen inden.

Stofbleerne holder kun Minna tør max et par timer og vi har derfor væsentligt flere bleskift end vi plejer med engangbleerne ligesom det også pludselig er nødvendigt at skifte bukser i løbet af dagen fordi hun er blevet våd rundt ved benene.

Kan konstatere at engangsbleerne er ingeniørmæssige genialiteter og at stofbleerne er en anelse mere besværlige.. Men jeg har det helt klart bedre med at putte hende i en stofble frem for en engangsble og har lovet mig selv at jeg holder fast og afprøver stofbleerne i minimum en måned.

Jeg render ind i bekymringen ang motorik fordi numsen syner så stor /meget størrer end med engangbleerne. – men det skal prøves en måned og så må jeg se hvad jeg synes derefter.

Jeg vil ikke forlange at dagplejemoderen skal igang med stofbleerne, så rutinen herhjemme bliver at Minna har stofbleerne på hjemme og engangbleer på i dagplejen.

De bleer jeg lagde ud med at anskaffe mig føler jeg giver mig et godt grundlag for at finde ud af hvilke der passer bedst ind hos os.
Jeg forelsker mig stille og roligt  i hybridbleerne og finder blandt andet hurtigt ud af at GroVia’s udgave er en god løsning.

Lommebleer synes jeg er for omstændigt. 1) “skallen”/det vandtætte skal med i vask hver gang – intet vandtæt stof har rigtig godt af at blive vasket. 2) efter vask skal de pakkes – indlægget skal omhyggeligt lægges ind/ned i bleen, hvilket tager noget længere tid end blot at knappe indlægget i når de skal i brug.

AIO er somsådan nemme men det giver bare god mening at skallen som ikke så godt tåler vask kan vaskes for sig på færre grader end indlæggene.

Jeg anskaffede mig en lommeble med knapper – og jeg fumler sådan med knapperne – så jeg sætter mig fast på at det skal være velcro.

GroVia AIO (all in one) sidder dårligt (på mit barn) og har knapper samtidig med at jeg falder pladask for GroVia’s AI2/hybridImse Vimse hybrid er også et godt bud men er dyere fordi vi er nødt til at bruge begge indlæg + den er lidt bredere mellem benene hvilket må være træls for bevægelsen.

Det antal bleer jeg købte til at starte med er langt fa nok til at kunne dække 2-3 dages behov og jeg kigger mig derfor om efter brugte GroVia hybrid og får købt og byttet mig til lidt.

Min vasketøjsposeanordning holder ikke i længden (formegentlig fordi bævernylon ikke tåler så meget vask..) den kan i hvert fald ikke holde tis lugten inde og logistikken ved puslebordet skal forbedres.

 

Status idag efter ca. fire måneder med stofbleer

Logistikken omkring puslebordet er at jeg har en Filur spand fra ikea hvortil jeg har syet en vasketøjspose som kan åbnes og lukkes i bunden. På den måde skal jeg når det er tid til at vaske blot tage posen op af spanden, smide den med indhold ind i vaskemaskinen og der løsne låsen på snoren. Så åbner den sig selv i vaskemaskinen under vask og alle indlæggene kommer ud af posen. Jeg vasker det ved 60 grader og en gang imellem når det er tiltrængt får de 95 grader. Efterfølgende tørretumbles det.
Til det snavsede som skal smides ud – papir med afføring og engangsvaskeklude – har jeg en alm pedalspand stående.
Skallerne/coverne vasker jeg for sig ved 40 grader evt. sammen med det alm tøj. De kommer enten i et vaskenet (som hænger i vasketøjsspanden) ellers kommer de bare direkte ned til tøjet.

 

 

 

Af bletyper bruger jeg nu kun GroVia’s hybrid/AI2 bleer. Boris brugte i starten GroVia newborn, men kunne ret hurtigt bruge de alm hybrid/AI2 bleer knappet ned til den mindste størrelse.
Alle mine bleer har indtil fornylig været med velcro. Jeg har dog anskaffet mig en enkelt med knapper. Og jeg kan ikke finde ud af om det er knapperne eller designet af bleen der gør at jeg fumler væsentligt mindre med disse i forhold til de lommebleer jeg havde købt til at starte med. Så jeg tror jeg køber skallene/coverne med knapper for eftertiden (hvis jeg da skal have anskaffet mig flere).

 

P2031720

 

Hvad indlæggene angår er der også forskellige slags. GroVia køre med tre forskellige slags og det er meget forskelligt hvad folk fortrækker og alle tre slags virker til at være lige populære, men herhjemme fungere det kun med No-Prep – de andre suger bare ikke nok.

 

12074780_10153278061143434_7686421601568424271_n

 

I skrivende stund har jeg 16 skaller/covers og 20 indlæg (til to børn). Hvad covers angår er jeg fint dækket ind, men kunne godt bruge flere indlæg. Jeg kan fint klare mig med de 20 indlæg i hverdagene hvor Minna er i dagpleje, men i weekenden hvor hun er hjemme er det ikke nok.

 

 

På billedet ses fra venstre en stak GroVia Newborn, 2 stakke med GroVia AI2 og til sidst en stak med 4 bleer af andre typer og mærker som jeg havde købt fra starten af for at prøve det.

Ingen tvivl om at jeg har det bedst med at mine børn bruger stofbleer og jeg er rigtig glad for at bruge stofbleerne, men det at bruge stofbleer er ikke nogen nem løsning. Derfor er jeg heller ikke bleg for at putte dem i en engangsble når der er lidt for meget at se til herhjemme, vi skal på tur eller der bare generelt ikke er overskud til det. Når overskuddet så er tilbage kommer de igen i stofbleerne. Ligeledes er Minna i engangsbleer henne i dagplejen. Jeg tror helt bestemt at de har bedst af at have stofbleer på, men vigtigst er det nu at de har en mor der er glad og har overskud og tid til dem, så der er ingen grund til at bruge tiden på vasketøj hvis ikke tiden er der 🙂

 

Fremtiden hvad angår stofbleer

Selvom jeg er ved at være nogenlunde inde i det med moderne stofbleer, så er der stadig dele af det som jeg endnu ikke har fået ind under huden.
Dette blandt andet værende det med at bruge stofbleer når vi er på tur.
Ligesom jeg tænker at jeg i stedet for at bruge engangs/skum vaskeklude ligeså godt kunne bruge vaskeklude af stof til at vaske deres numser med (når nu jeg alligevel er igang med at vaske) så til det tænker jeg at jeg skal have afprøvet hvilket stof der er bedst til det og så have klippet og overlocket en masse lapper til det.
Hvis der skal investeres i flere bleer, kunne jeg godt tænke mig at prøve GroVia’s ONE for at se hvad den kan..
Til sidst er der det med stofbleer til natten som vist skal udvikles lidt (vi bruger allerede stofbleer om natten (LittleLamb bambus + blebuks) men jeg synes ikke det fungere helt optimalt, så jeg skal lige have kigget på hvad der ellers findes af gode løsninger).

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miljøskaden har hun fået ind med fadermælken