Squashkage

Nu havde jeg jo den anden dag fået et par squash af vores venner så idag stod den på Squash kage. Jeg fandt en opskrift med nødder og vaniljecreme som sagtens kan anbefales..

Efter at have bagt kagen var der fortsat masser af squash tilbage og jeg havde hørt at man sagtens kan rive squashen og derefter fryse den ned så man kan lave kage og boller af det hele året rundt – og det lyder jo ikke tosset, så prøves det skal det.

Jeg endte med at lave poser med ca 300 gram i hver, så må vi se iløbet af bage-året om det duer eller skal være anderledes.

Jeg tog også lige lidt kerner fra så der kan blive til en plante eller to i egen have til næste år.

Grønt fra vennerne

Vi var igår på besøg hos et par af vores rigtig gode venner. Hos dem oser der altid af overskud og man føler sig altid velkommen i deres hjem, der er altid hjemmebagt kage og altid masser af det. Og os som godt kan li’ det landlige synes jo også det er drøn hyggeligt at de har lidt forskellige dyr. Det kan være får, geder, gæs, høns eller kaniner (der er sikkert nogen af deres dyr jeg har glemt og det kan også være at de har fundet på noget nyt til næste gang vi kigger forbi) så der er altid noget at opleve hos dem.

Og selvom man er kommet som gæst, har man altid noget i hænderne når man går derfra. Hvilket kan være både hjemmeavlet æg, hjemmelavet kage eller som igår hjemmeavlet grønt.

Jeg smider lige lidt links på efterhånden som jeg får kreeret noget af de lækre råvare her 🙂

Tomaterne blev brugt til Hjemmelavet Ketchup

Og squashen til kage med nødder og vaniljecreme

Vilde bær

Igår gik jeg en lille frisk spadseretur med barnevogn og så at der i “vejkanten” var masser af vilde hindbær og kirsebær, så jeg tog turen rundt en gang til senere på dagen hvor jeg havde pakket barnevognen med et par plastikbøtter, så der rigtig kunne samles sammen 😀

Det passede lige til lidt hyggespisning – Mums!

En dejlig sommerdag

De sidste par dage har der været skyet og vinden har været kold, så når der lige dukker en dejlig sommer dag op som den idag er det med lige at give sig selv 5 minutter til at nyde det. Og efter min mening gøres dette bedst ved lige at smide sig i græsset med solen i ansigtet og eventuelt en hund som hovedpude 😉

Older posts