Forberedelse til stofbleerne
Det med at gå “fra” engangsbleer og over til stofbleer har i den grad været en tur op af en læringskurve – det er en helt ny verden man føler man træder ind i – indtil man får etableret sine egne rutiner omkring det – derefter lægger man slet ikke mærke til at det skulle være anderledes end før.
Bevidstheden om ens (måske alternative) valg er positivt for både helbredet af ens lille guldklump og for miljøet giver een en god fornemmelse og samvittighed (måske et lidt stort ord at bruge) for hvert et bleskift.
Forberedelse
Det tog mig indledningsvis nogle dage at sætte mig ind i hvad det med stofbleer handler om, hvad er engangbleer egentlig – så langt så godt..
Så nåede jeg så til: hvad er stofbleer – moderne stofbleer – alle de forskellige slags.
To ting er helt centrale for hvilken slags ble og mærke du skal vælge. Først og fremmest pasform til den lille og derefter skal det være et system der passer til jer som familie, jeres indretning og rutiner.
Stofble-Skolen synes jeg umiddelbart gav et godt, let og hurtigt overblik over grundstammen af de mange forskellige slags bleer. Her er der både tekst og videoer, hvilket gør det mere illustrativt og forståeligt.
Ellers er der også Den lille bog om moderne stofbleer (den er fra 2010 og allerede på nogle punkter en lille smule forældet, men danner stadig et overblik)
At træffe en beslutning
Det kræver en vis portion overblik over de mange forskellige slags og mærker. Hvilken ble man lige er til er jo praktisk talt umuligt at vide uden at have prøvet den. Hvilken ble man ender ud med at synes bedst om er afhængig af både den lilles facon, hvor meget de tisser samt ens eget temperament og den hverdag de skal passe ind i.
For at få prøvet lidt forskelligt startede jeg med følgende:
- 1 stk. Startpakke GroVia hybrid AI2 – velcro/staydry
- 1 stk. Jungle Fever print – OSFA onesize lommeble fra Little Lamb
- 1 stk. Imse Vimse onesize stofble-sæt – woodland, bambus
- 1 stk. Ekstra indlæg til Imse Vimse onesize – økologisk bomuld
- 1 stk. Totsbots Easyfit Binky V4 – Hey Diddle print
- 1 stk. Blümchen AIO med bambus – velcro, ugler
- 1 stk. GroVia AIO – cloud
- 1 stk. Blebuks med lækagebarrierer – koral (Til nat)
- 1 stk. Disana uldblebukser – natur GOTS (Til nat)
- 5 stk. Bambusble fra Little Lamb (Til nat)
Bortset fra de 5 Bambusbleer fra Little Lamb, som jeg købte brugt, bestilte jeg det hos Ko og Ko, men der er naturligvis også andre steder der forhandler stofbleerne. Jeg har forsøgt at skabe et overblik her 🙂
Efter at have bestilt bleerne var der blot tilbage at glæde sig til at skulle igang 🙂
Ingen kommentarer endnu