Bananmuffins med nutella

Det er altid godt at have lidt bananer på frugtfadet, men det sker også jævnligt herhjemme at de bliver overmodne og så bliver de ikke lige umiddelbart spist.. Der skal bare helst heller ikke gå noget mad til silde, så det er med at få dem puttet i et eller andet, hvilket denne gang blev en portion ualmindelig lækre muffins 🙂

Prøv dem – hvem kan måske ikke lide banan og chokolade (i form af nutella)

Indgredienser:

  • 4 ½ dl mel
  • 1 dl sukker
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 3 bananer
  • ½ dl yoghurt
  • 2 æg
  • 75 g smør
  • ½ – 1 dl nutella

 

Sådan gør du:

  • Rør mel sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål
  • Smelt smøret og lad det køle af imens du moser de tre bananer (det kan gøres med en gaffel i skålen, men jeg synes det er lettere at gøre det ved at “klemme” dem imens de stadig er i skralden)
  • Rør de moste bananer sammen med smør, yoghurt og æg i en anden skål
  • Vend forsigtigt mosen over i melblandingen
  • Fordel dejen i muffinsforme (jeg fik til 20 (små) muffins.)
  • Kom en lille teskefuld nutella på toppen af hver muffin og rør den ud eller træk den ud med fx en tandstik
  • Bag dem i ovnen ved 180 gr i ca 25 min
  • Lad dem køle lidt af inden servering.



Saltbagt knoldselleri til de syltede bladselleri

Det er altid dejligt med et tip – og sådanne et var lige hvad jeg har fået ind med posten (digitalt naturligvis 😉 )

Den Kære Lene gjorde mig opmærksom på at de syltede bladselleri som jeg tidligere har delt opskriften på var super lækre oven på saltbagt knoldselleri rørt op med hvidskimmelost.

Syltet bladselleri på saltbagt knoldselleri

I får også lige Lenes opskrift som er lidt på slump

  • Rens knoldsellerien (hel eller halv) men lad skralden sidde på
  • Læg to lag stanion oven på hinanden
  • Smør staniolen med olie og drys den godt med salt
  • Læg knolden på og hæld en skvis olie ud over den , evt lidt salt på den også (Tip: Traditionelt vil man give et skvis citronsaft, men fordi syren reagerer med sølvpapir og trækker nogle trælse stoffer ud af det, tilsætter jeg det bagefter)
  • Pak knolden ind og bag ved 165-175 grader til den er helt mør (ca 1 time alt efter størrelse)
  • Flæk den og skrab den bløde selleri ud
  • Nu kan du så røre den op med hvad som helst, men jeg stavblendede den op med en klump hvidskimmelost, lidt citron og hvid peber

Mums Lene – det lyder virkelig lækkert (lige så mundvandet løber), det skal helt sikkert prøves i nærmeste fremtid 🙂

 

Omvendt Ananaskage

Du får lige opskriften på en lækker frugtig kage perfekt til den lune sommerhede (jeg er i skrivende stund gravid i uge 22, og er desværre allerede ved at have fået nok af den lille smule varme der er kommet).

image

Indgredienser:

  • Fedtstof til formen
  • 2 spsk sukker
  • 1 dåse ananasskiver
  • lidt af saften fra ananasskiverne
  • cocktailbær
  • 100 g mel
  • 1 stk bagepulver
  • 1/4 stk natron
  • 100 g smeltet magarine eller blødt smør
  • 100 g sukker
  • 2 æg

Sådan gør du:

  • Beklæd bunden af en springform med bagepapir og smør bund og sider med lidt fedtstof
  • Strø 2 spsk sukker ud på bunden
  • Læg ananasskiverne i et cirkelmønster (se billede) (kan du ikke få plads til de yderste halve ananasskiver kan de sagtens undværes)
  • Kom et cocktailbær i ananasskivernes huller
  • Rør mel, bagepulver, natron, magarine, sukker, og æg godt sammen til dejen er glas.
  • Fortynd den evt lidt med optil 3 spsk saft fra ananasskiverne
  • Fordel dejen ud over ananasskiverne i springformen (gør det nænsomt så der ikke går kludder i mønsteret) Der er kun lige nok dej til at den lige akkurat kan dække frugten, så vær ligeledes nænsom når du smører den ud
  • Bag kagen ved 200 gr i ca. 30 minutter
  • Når kagen er bagt tages den ud af ovnen og løsnes rundt i kanten så springformen kan løsnes og siderne pilles af
  • Hold en tallerken eller et fad henover kagen og vend den nu i én hurtig bevægelse

image image image image image image image image image

Velbekomme 😋😀😊

Opbevaringspose til bilen

Jeg er pt igang med en større oprydning, da der skal rokeres lidt rundt på værelserne inden det lille nye familiemedlem kommer. Jeg har mistet mit værelse, hvor jeg opbevarede stof, symaskine, overlocker, malersager, alt det andet kreative habengut plus en hel masse rod og ragelse (det er vist bare blevet gemt fordi jeg ku’).

Derfor køre jeg i øjeblikket projekt sy-af-gamle-“rester”. En af de ting der er kommet ud af det er denne opbevaringspose tiltænkt at skulle være i bilen til lidt legesager og lignende så det ikke behøver at ligge i bunden af bilen samt gemme sig under forsædet.

Jeg er ok tilfreds med resultatet (bortset fra at det ikke var meningen at der skulle være ombuk på, men pga en regnefejl blev posen alt for høj, men det går nu nok med ombukket 😉 ) så jeg tror der skal produceres lidt flere af samme slags og der kommer derfor nok også en opskrift / DIY til jer.

 

2015-08-06 09.12.422015-08-06 09.09.17

En ualmindelig produktiv dag

Det har længe kløet i fingrene på mig for at finde symaskinen frem og idag var der da ikke vejr til andet (i hvert fald ikke først på dagen), så nu skulle det være.

Lille Miss M elsker at lege med dukker, men hun har pt kun den lille klassiske røde dukkevogn, så jeg har været på dba.dk, i genbrugsbutikker og loppemarkeder og har fået fat i en gammel flot dukkevogn, en træmmeseng og en vugge til hendes dukker (i får samlingen at se når det er sat i stand og tilbehøret er syet færdig 🙂 ). Det ville derfor også være på sin plads at få produceret madrasser, hovedpuder, dyner og sengetøj, hvilket jeg kom et godt stykke vej med idag 🙂

2015-07-21 20.26.57 2015-07-21 13.45.28