En POMPdeLUX investering er gjort

Torsdag havde POMPdeLUX release på deres Autum/Winter 15 kollektion og i den forbindelse var der åbent hus hos deres Shopping Advisors, hvor sagerne kunne nærstuderes og bestilles et par dage før det kan købes via webshoppen.
I den anledning tog jeg ud til mit nærmeste åbent hus – hos den søde Sara – og bestilte en god sending lækkert kluns til min lille prinsesse 😉

Der skal også lige lyde en stor ros til POMPdeLUX.. Fra at jeg havde sendt min bestilling til at jeg herhjemme havde pakket tingene ud, var der gået mindre end 24 timer 🙂 Den slags ekspeditioner kan vi godt li’ 😀

2015-08-28 14.34.13

 


2015-08-28 14.34.31

 

2015-08-28 14.34.38

Normalt er jeg næppe så ivrig at jeg står klar når et firma sender deres vare på gaden, men jeg har hørt rigtig meget godt om POMPdeLUX’s softshell dragter. Lige præcis overtøjet er jo noget os der bor på landet går op i og er storforbrugere af..

Mine erfaring fra sPOMPdeLUXE’s sidste kollektion var at man skulle være usandsynlig hurtig hvis man ville have andre farver end de helt sarte pigefarver, så jeg havde bestemt mig for at det måtte jeg hellere være denne gang.
Selvom det siges at dragterne er smudsafvisende må de grå og blå farver alt andet lige kunne skjule en ko-lort lidt bedre end en lyserød 😉 Så må vi findet noget tøset tilbehør når det kommer til hue og vanter. (Det gør jo heller ikke noget at det kan arves af den næste hvis det skulle gå hen og blive en lille Prins)

Jeg glæder mig til at Lille Miss M skal afprøve dens kvaliteter så vi kan se om den kan stå distancen på et landbrug 🙂

2015-08-28 14.39.50

Når der skal mælk på bordet

Sådan ser det ud når vi henter mælk 🙂

2015-07-20 14.33.29

Sidst jeg købte mælk var sidst jeg var gravid og i slutningen af graviditeten døjede rigtig meget med halsbrand. Mælk var det eneste der rigtig hjalp. Da jeg havde en times køretur foran mig var jeg nødt til at smutte inden om et supermarked og købe mig en litter mælk til turen. Normalt henter vi nemlig mælken ude i stalden.

Det tog mig noget tid at lære at drikke rigtig frisk ko-mælk. Ikke fordi det smager dårligt, men bare fordi det er noget andet end det man kan købe (inden jeg mødte Jesper havde jeg aldrig smagt andet mælk end det fra butikkerne), jeg var tilmed vant til det ret fedtfattige mælk, hvor mælken fra stalden svare fedtmæssigt ca. til sødmælk. I starten gled den friske mælk bedst ned når det var blandet op med kakaopulver 😉 og idag drikker jeg helst kun den friske udgave fra stalden.

2015-07-20 14.31.50

 

2015-07-20 14.34.46

Nitte-dagen idag

Kender i de der dage hvor alt bare går galt, går i stykker, springer i lufter eller det der er værre?

Sådanne en dag har vi haft herhjemme idag.. Så den første del af min dag idag gik med at køre en tur til Kjellerup med hestetrailer læsset med et fladt traktordæk, vente 3 timer og så hjem igen med et nyt.

Men det gav en bekymring mindre her på gården så helt bestemt det hele værd 🙂 og her til aften er der vist ved at være styr på det hele igen.. Det bliver godt at starte på en ny, frisk og meget gerne bedre dag imorgen.

2015-07-15 13.00.33

 

2015-07-15 08.50.28

Far har fået nyt legetøj

Et styks glad farmand købte i lørdags nyt lege tøj til sig selv.

Og i virkeligheden er det vist ikke helt fair at kalde det for legetøj, for det er, især her i løbet af sommeren, et af hans vigtigste og mest brugt arbejdsredskaber/arbejdsmaskiner. Her på gården har vi de fleste kvier (køer der endnu ikke har fået en kalv og derfor heller ikke producere mælk endnu) til at gå ude på græs. I skrivende stund har vi 130 kvier til at gå ude i mindre flokke forskellige steder og bondemanden har derfor en længere tur foran sig når han dagligt skal ud og tilse dem alle.

2015-07-11 10.22.142015-07-11 10.23.52